Politikere har for meget magt
Din opfattelse af grundloven er formentlig forkert.
Det er en hård påstand, men det passer for de fleste danskere. Politikere og medier opfinder ofte rettigheder den ikke har, og spiller overraskede når dens mangler udstilles.
Eks. har vi ikke tredeling af magten. Folketinget vælger en regering af sin midte, som har et flertal i salen. Regeringen fremsætter, stemmer for, stadfæster og udøver lovene. Derudover udpeger de dommerne. Ofte fra regeringens eget embedsværk.
Indtil domstolsreformen i 2007 var domstolene underordnet Justitsministeriet, og en dommer kunne fungere som politiets anklager i én sag, og dommer i en anden. Under corona instruerede Justitsministeriet domstolene i hvilke sager der skulle prioriteres.
Dommerne er forpligtet til at håndhæve love, uanset om det er i strid med vores grundlæggende rettigheder. De fleste rettigheder kommer fra Europarådets menneskerettighedskonvention, og den kan tilsidesættes af et simpelt flertal.
Grundloven skulle beskytte imod enevælden
Grundloven var fin i 1848. Den ophævede definitivt enevælden, og afskaffede delvist adelen og fjernede resterne af stavnsbåndet. Men den blev skrevet af magthaver, og konsoliderede meget af magthavers magt. Derfor kan et simpelt flertal fravige næsten alle rettigheder i den.
Rettigheder i grundloven
Fordi grundloven skulle beskytte imod den enevældige konge, og fordi den blev skrevet af magthaver, kan et simpelt flertal fravige de fleste rettigheder.
Det nævner politikerne sjældent, så det kan være svært at tro. Men man skal bare læse teksten.
Ytringsfrihed?
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Ansvar for domstolene betyder at Folketinget kan indføre straf for ytringerne, og det er dommerne forpligtet til at anvende. Der er ikke forbud imod dødsstraf i grundloven. Heller ikke indført med tilbagevirkende kraft, eks. for alle der nogensinde har tegnet Muhammed eller Pia Kjærsgaard.
Se nedenfor om dødsstraf med tilbagevirkende kraft, som blev brugt i Danmark for under 80 år siden.
Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
Dette lyder af mere end det er. Man ønskede at forbyde, at kongen kunne gennemgå tekster før udgivelse. Ikke at Folketinget begrænser hvilke hjemmesider vi har adgang til. Legendariske juraprofessor Alf Ross skrev at den ikke forhindrer en lov, der forbyder al omtale af sport. Den vurdering er ikke blevet anfægtet siden.
I Danmark censureres et ukendt antal hjemmesider, bl.a. pga. ophavsret og forbud mod reklame for spil.
Retskendelse ved ransagning?
§ 72.Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.
Folketinget kan frit fravige kravet om retskendelse. Det har de gjort i mere end 200 love. Færre end én ud af fem af politiets ransagninger sker efter retskendelse. Når en ransagning kendes ulovlig, har borgeren ikke krav på godtgørelse, og staten kan bruge alt hvad de finder.
Ift. emails, breve, sms'er og anden kommunikation, samt overvågning af hvor mobiltelefoner befinder sig, har et bredt flertal i Folketinget valgt at tilsidesætte menneskerettighedskonventionen og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Der er pt. en sag mod Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen, som formentlig bliver afgjort i slutningen af 2024.
Retfærdig rettergang?
Nej, det er slet ikke nævnt i grundloven. Tanken med grundloven var, at kongen udpeger dommere, men at de skal adlyde Folketingets love (§ 64). Fordi kongehuset ikke blander sig, er det derfor Folketinget som både udpeger og instruerer dommere.
Først i 2007 blev domstolene flyttet ud af Justitsministeriet. Indtil da kunne en dommer fungere som anklager i én sag, og dommer i en anden. Justitsministeren udnævner dog stadig dommerne, og der er overvægt af tidligere ansatte i netop ministeriet.
Offentlighed i forvaltningen?
Slet ikke. I 1999 udgav Venstre en folder, som tilskrev grundloven en masse ikke-eksisterende rettigheder. Daværende næstformand, Lars Løkke Rasmussen, påstod at offentlighedens krav på indsigt kunne udledes af § 77 om ytringsfrihed:
”Uden åbenhed i forvaltningen og sober information om lovregler og offentligt serviceniveau bliver ytringsfriheden derfor hul.“
Forbud mod tortur, dødsstraf og straf med tilbagevirkende kraft?
De er alle tilladt under grundloven
Dødsstraf med tilbagevirkende kraft blev eks. brugt efter besættelsen. Da tyskerne kom sagde kong Christian, at man ikke måtte gøre modstand. Under besættelsen underskrev han kommunist-loven, som sendte kommunister i KZ-lejre. Efter besættelsen underskrev han lovene som indførte dødsstraf for at have samarbejdet med tyskerne.
Det sker stadig
I 2020 påstod en politiker, som dengang var et feteret medlem af Venstre, at man ikke blev straffet hårdt for at stjæle værnemidler. Det var ikke sandt, og kunne modbevises med et besøg på Anklagemyndighedens Vidensbase. Men løgnen fik omtale, og regeringspartiet var hurtigt ude med samme budskab.
På kun 7 dage første-, anden- og tredjebehandlede Folketinget et lovforslag, som hævede straffen med tilbagevirkende kraft. I løbet af de 7 dages behandling i Folketinget blev der tilføjet en udvidelse af politiets adgang til at censurere internettet, og en ekstra skærpelse af straffen for udlændinge, uden anden grund end deres manglende statsborgerskab.
Dommerne holder sig normalt fra diskussioner om lovgivning, men Dommerforeningen brød med traditionen, for at advare imod forslaget.
Justitsminister Nick Hækkerup blev i salen bedt om at forholde sig til, at de indskrænkede borgernes rettigheder med en hastelov uden høring, på baggrund af et fiktivt problem.
Han svarede: “Hvorfor er det relevant? Hvorfor er det relevant? Jeg forstår det simpelthen ikke.”
Forslaget blev vedtaget, og Hækkerup gik til sin ventende bil. Han blev kørt til Fredensborg, hvor Dronning Margrethe stadfæstede loven.